Olesvej 5, Andkærvig, 7080 Børkop
Luksussommerhus Vejle Fjord, SOLGT.
FØRSTE RÆKKE TIL VEJLE FJORD – ANDKÆRVIG – PANORAMA UDSIGT
ENTREPRENØRENS EGET HUS – KUN DE BEDSTE MATERIALER
HELÅRS OPVARMET OG SUPER VEDLIGEHOLDT
En helt unik beliggenhed – og ikke mindst et helt unikt hus opført oprindeligt i år 1949, men gennemgribende om- og tilbygget i år 2002. Sælgers egen byggevirksomhed har forestået ombygningen, der udelukkende er foretaget i aller bedste materialer. Alle udvendige døre og vinduer er udført i maghoni, og alt er lavet på eget snedkerværksted. Indvendige døre er ligeledes fra eget værksted og udført i massiv egetræ, ligesom gulve i huset også er udført i olierede egetræsplank. Al materialevalg – ude som inde, køkkenelementer, møblement – som i øvrigt medfølger – er nøje udvalgt med henblik på at bevare et maritimt look, der matcher ejendommens beliggenhed direkte til Vejle Fjord.
Selve ombygningen blev afsluttet i år 2002 -2003 og siden har huset stået opvarmet året rundt. Såvel ude som inde har sælger vedligeholdt ejendommen på en måde, så alt stadig fremstår i perfekt stand. Huset er på 66 kvm beboelse + bryggers/vaskerum på 3 kvm og en udendørs overdækning mellem køkken og bryggers på 6 kvm. Der er anlagt træterrasse hele vejen omkring huset – dog lige bortset fra skel mod nabo. Der er altid en terrasse, hvor solen skinner – hvor det lufter i varmen eller er læ i ydersæssonen. Fra huset er der udgang til træterraserne fra såvel stue, soveværelse ekstra værelse og fra køkken. Der er opført 3 små redskabsrum, hvor der er plads til al udendørs grej – cykler, haveredskaber, havemøbler, hynder, parasoller m.v.
En flot dobbelt smedejerns låge byder velkommen til ejendommen – flot udsmykket med motiver af sejlskibe, så den maritime stil lige som er lagt. En smuk stensætning afgrænser indkørslen og en trappe udført i maghoni fører op til huset. Trappegelænderet er udført i rustfrit stål og maghoni, ligesom hele den næsten 80 kvm store træterrasse også er udført i maghoni.
Indgangspartiet er overdækket og man kommer direkte ind til køkkenet. Et massivt egetræskøkken fra Unoform vidner igen om at sælger bevidst har valgt at følge en rød tråd i materialevalget ved såvel opførelsen og indretningen af huset. Køkkenet er absolut velindrettet og på den forholdsvise beskedne plads har sælger formået at indrettet et absolut veludstyret køkken med masser af skabsplads, bord- og arbejdsplads, opvaskemaskine m.v. For at skabe ekstra lys er der monteret et trådløst fjernstyret velux vindue i loftet i køkkenet. Såvel i køkkenet som i resten af huset er der åbent til kip, hvilket giver en fantastisk god rumfornemmelse og masser af lys og luft.
Bag køkkenet findes et badeværelse, der er udført i lyse klinker og der er lagt gulvvarme – der er indrettet separat muret bruseniche.
Efter køkkenet er der indrettet en spisestue, hvorfra der er frit udsyn mod stuen og naturligvis den flotte udsigt over fjorden. Stuen er bygget i et lille forsænket plan i forhold til spisestuen, hvilket giver et ekstra godt udsyn fra spisestuen.
Stuen er forsynet med vinduer fra gulv til loft og i hele stuens bredde, så der er virkelig tale om panorama udsigt. En glasdør giver adgang til terrassen og til den lille – helt præcist 38 kvm – græsplæne. Terrasse og have er fuldstændigt ugeneret og afskærmet med en hæk. Da ejendommen er højt beliggende er man helt sig selv i såvel den lille have foran huset som på terrassen. Ved siden af stuen er indrettet soveværelse med masser af indbygningsskabe (5 – fløjet skabsvæg). Lige som i stuen er der vinduer fra gulv til loft og naturligvis også udgang til terrassen – panorama udsigten kan således allerede nydes inden man står ud af sengen. Ved siden af spisestuen er indrettet et lille værelse, hvorfra der også er udgang til terrassen. I værelset er der, som i køkkenet, også monteret fjernstyret loftvindue i kip.
Alt i alt er der her tale om et hus, der er opført og indrettet – såvel ude som inde – på en måde hvor vedligeholdelsen er gjort så enkel som overhovedet mulig.
HER SKAL DER KUN NYDES.
Compare listings
Compare