Salg af luksussommerhuse og poolhuse - Jylland, Fyn, Sjælland
author
Ring/SMS +45 30 50 60 00

Herregårdsferie, ferielejlighed, wellness

  • 9.995.000 DKK
Åbakken 4, 7860 Spøttrup
Til Salg Jylland Tilbud modtages grundet andet køb
Herregårdsferie, ferielejlighed, wellness
Åbakken 4, 7860 Spøttrup
  • 9.995.000 DKK

Video

Beskrivelse

HESTHAVE  “HERREGÅRD” – STEDET TIL FESTER, BRYLLUPPER, KURSER, KONFERENCER, B&B OG FERIEOPHOLD


Ejendommen

Gården “Hesthave” ved Spøttrup kan dateres tilbage til omkring år 1750, hvor herregården hørte til et af de største landsteder i hele området. Hesthave hørte under Spøttrupborg og blev brugt til opdræt af heste, deraf navnet “Hesthauge”. Borgen er i dag åben for gæster i hele sommerhalvåret.

Hesthave har ved nuværende ejer gennemgået en flot og gennemgribende renovering. Renoveringen er foretaget på en måde, hvor nuværende ejer i den grad har haft sans for de originale detaljer således, at stilen helt igennem er bevaret. Der er taget hensyn til historien og hvert enkelt rum er forsøgt indrettet således, at man har bibeholdt gårdens oprindelige sjæl og charme.

Til Hesthave Herregård hører desuden en usædvanlig smuk park med søer, store gamle træer og sjældne planter – bl.a. de smukke omgivelser gør opholdet til en helt speciel oplevelse.

Muligheder

For en ny ejer af Herregården vil der være gode muligheder for at fortsætte udlejningen. Her tænkes der på udlejning af ferielejligheder, værelser, B&B, det store luksuriøse feriecenter med indendørs pool og meget mere. Sidstnævnte kan også benyttes som konferencecenter, til kursus ophold, store fester som bryllupper m.v. Forestil dig en vielse i i den smukke park – det bliver ikke mere romantisk 🙂

Hovedbygningen – stuehuset

Hovedbygningen på Hesthave Herregård er totalrenoveret og stueplanet er indrettet med 2 selvstændige lejligheder i forlængelse af hinanden. Fra hallen ved den ene lejlighed findes trappe til 1. salen, hvor der er indrettet 5 dobbeltværelser. Herudover er nuværende ejer i gang med en renovering af en del af 1. salen, hvor der ønskes indrettet endnu en lille lejlighed (2 – 3 værelses med køkken og bad). Denne del fremgår IKKE af skitsetegningen. Vægge, gulve og lofter er monterede, og alle nødvendige installationer m.v. er ført frem. Så trods det rå look er projektet rimeligt let tilgængeligt for en ny ejer.

Her er således god plads til indretning af en privat bolig. Skulle flere generationer ønske at slå sig sammen omkring stedet, er det let at indrette stuehuset som flere selvstændige lejligheder. Der ER allerede bygget 2 køkkener, 4 badeværelser og 1 toilet  – alene i stueplanet.

Wellness afdelingen / den store ferie lejlighed.

Denne længe er indrettet som en luksus feriebolig med plads til 30 gæster. Længen er totalrenoveret i 2004. Her er swimmingpoolen, der er 10 meter lang og 4 meter bred samt 1,5 meter dyb, og der er gulvvarme i hele pool området. I øvrigt er der sauna, spabad med plads til 6 personer, baderum og toilet. Udover pool området er der et aktivitetsområde med bl.a. bordtennis og bordfodbold. Billard bordet finder man i herreværelset bag den hyggelige dagligstue.

Køkkenet er indrettet ved spisestuen, så der er let adgang til anretning af buffet el. lign. Køkkenet er absolut veludstyret, så det kan betjene et selskab på op til 30 personer.

Et stort mødelokale er indrettet ved siden af spisestuen – her er der bl.a. bygget en stor bar således, at rummet også kan anvendes ved fester eller andet. I samme bygning er der indrettet i alt 12 soverum – sengepladserne er fordelt med 24 pladser i dobbeltsenge samt 6 sovepladser i køjesenge. Der er endvidere 10 badeværelser med brusenicher og gulvvarme samt et gæstetoilet. Såvel fra spisestue, mødelokale og herreværelse findes der udgange til en stor og hyggelig indrettet gårdhave, hvor der tillige er adgang til en ca. 200 kvm stor bygning med overdækket festlokale m.v.

Riddersalen

En anden længe indeholder en stor festsal med plads til en lille scene, hvis der skal være levende musik – herudover et rummeligt anretter køkken. Festsalen (Riddersalen) er med plads til 80-100 personer. Nuværende ejer har et samarbejde med Sallingsund Færgekro, som har stået for leveringen af maden til bryllupper, fester, konferencer mv.

Idrætshallen

Er indrettet med boldbaner til både volleyball, basketball, tennis og badminton. Her er højt til loftet (åbent til kip), og også muligheder for et væld af alternative anvendelsesmuligheder.

Området

Indenfor en halv times kørsel kan opleves mange spændende seværdigheder, enestående natur og børnevenlige badestrande. Harrevig Golf 18-hullers golfbane er lige i nærheden. https://www.harreviggolf.dk/

Skitsetegning

image

Description:

Detaljer

Updated on juni 25, 2024 at 3:39 pm

    Øvrige detaljer

    • Kontantpris: 9.995.000
    • Udbetaling: 500.000
    • Ejerudgift: 5.752
    • Brutto/netto: 57.203/45.489
    • Areal bolig: 462 kvm
    • Areal ferieophold: 850 kvm
    • Areal festlokaler: 296 kvm
    • Areal idrætshal: 314 kvm
    • Areal garage og overdækket fest- og grill hus: 204 kvm
    • Areal maskinhus: 360 kvm
    • Areal grund: 33.505 kvm
    • Afstand 18 hullers golfbane: 20 min.

    Kontakt information

    Se oversigt
    Warming Luksus Sommerhuse

    Forespørgsel på sommerhus

    Oversigt

    Ejendoms ID: 0096
    • Investeringsejendom, Luksussommerhuse poolhuse, Poolhus, Projektejendom, Virksomhedskøb
    • Sommerhus type
    • 18
    • Soveværelser
    • 16
    • Badeværelser
    • 1312
    • 1750
    • Bygningsår

    Compare listings

    Compare
    Warming Luksus Sommerhuse
    • Warming Luksus Sommerhuse